Personlig og engageret projektledelse

Vi lægger afgørende vægt på, at du, som kunde hos os, oplever at blive taget alvorligt, at vi lytter til dine ønsker og idéer, og at vi sammen når den ultimative løsning på dit arrangement

Gennem vores erfaring har vi en klar holdning til og indsigt i, hvad der fungerer bedst både i forhold teknik, æstetik og design. Vi vil gerne præstere det ekstra, der gør forskellen for dig som kunde. Det, der gør din event til et mindeværdigt og oplevelsesrigt arrangement. En begivenhed du vil tænke tilbage på med smil på læben.

Hos Lydlys får du ikke bare adgang til udstyr og teknisk viden. Vi besidder også kompetencer på fagområder indenfor planlægning, supply chain management, marketing, logistik og projektstyring. Disse ressourcer er altid til rådighed for vore kunder, når behovet er der, og vi er altid opdaterede på den nyeste viden.

Hos Lydlys ved vi, at forskellen mellem et godt og et dårligt arrangement afhænger meget af kvaliteten af den tekniske planlægning af arrangementet. Og derfor ligger vores kerneindsats netop der.

Vi har en række planlægningsværktøjer, som vi bruger, når vi projekterer en opgave.

Lad os visuelisere din event

Et simpelt værktøj er eksempelvis at visualisere et arrangement for sig og tænke hele processen igennem fra start til slut på detaljeniveau. Med vores årelange erfaring kan vi allerede her se de klassiske fejl, og vi kan tage en dialog med vores kunder omkring dem. I det her procesled løser vi ofte 70-90% af de typiske problemer, der kan opstå ved en event.

På større projekter anbefaler vi altid at have en teknisk konsulent med i beslutningsprocesserne allerede fra idéudviklingsfasen.

Det er ikke kun udstyrets kvalitet der er afgørende for succes eller fiasko, det er holdet og teknikerne bag kulisserne, der skaber succesen.

Kvalitetsbevidst oplevelsesleverandør

Lydlys er en kvalitetsbevidst virksomhed. Og kvalitet kræver viden og interesse!

Den moderne teknologi, som vi bruger til at løse vores opgaver med består af en række komplekse og meget avancerede værktøjer. Det kræver kompetence og viden at håndtere disse redskaber.

Det kræver ikke det store at indkøbe en masse teknisk udstyr og sætte det op. Det, kunsten ligger i, er at få udstyret til at integrere og fungere som en helhed. At skabe den oplevelse, hvor deltagere og arrangører ”glemmer”, at det er lamper, ledning, projektorer, skærme, mikrofoner, mixerpulte, kameraer og alt det andet gear, der faktisk skaber rammen for indholdet – for oplevelsen. Og netop samspillet imellem det udstyr og vores teknikeres viden, skaber den synergi, som vi, i fællesskab med vores kunder, løser stort set alle opgaver ud fra.

Vi ved godt, at vi ikke ved alt. Meget komplekse og store opgaver løser vi samråd med produktspecialister fra vore leverandører, for netop at få så meget viden og erfaring ind i opgaveløsningen som overhovedet muligt. Samspillet mellem os og vores leverandører ser vi som nøglen til vores kunders succes og sikkerhed for at opgaveløsningen sker med den nyeste viden og produkter indenfor området.

De teknikkere, der afvikler arrangementet, har afgørende betydning for, om det bliver en succes eller ej. Vi arbejder derfor udelukkende med professionelle og dedikerede fagspecialister, som brænder for netop deres område. Vores teknikere er altid præsentable, servicemindede og interesserede i en konstruktiv dialog med jer.

Fra kontorstol til gulv

Vores projektledere og designere er erfarne folk. Erfarne i såvel praktisk opgaveløsning som planlægning og design på højt teknisk niveau. Derfor er der altid en rød tråd i vore projekter. Det ”gap”, der kan opstå imellem kundens ønsker og forventninger, og til hvordan opgaven løses ude på venue, gør vi alt for at minimere netop gennem dialog og planlægning. Vi er meget bevidste om, at jeres event kan have afgørende betydning for nye potentielle kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og i sidste ende bundlinjen. Derfor er det afgørende for os, at oplevelsesværdien af arrangementet styrker jeres brand og virksomhed.

Vælger du Lydlys som din samarbejdspartner er du sikker på, at opgaven løses professionelt, at kommunikationen er konstruktiv og engageret fra ide til slutprodukt, og at vores produkt som minimum lever op til jeres forventninger. Din succes er vores succes!

Erfaring med godt 1000 events

I mere end 10 år har vi sat en ære i at levere godt 1000 unikke eventproduktioner til mange forskellige kunder. Vi har altid haft for øje, at vi vil mere end blot at stille udstyr op og trykke på start – vi vil skabe stemning og oplevelser.

Læs mere i vores udlejningskatalog

Vi råder over stort set alt inden for teknisk udstyr til din event. Alt fra pakkeløsninger til enkelt udstyr er vi leveringsdygtige i. Vi hjælper også gerne med rådgivning og vejledning, så du får valgt lige præcis det, som passer til jeres arrangement. Tag et kig i vores katalog eller ring til os i dag. Vi står klar til at hjælpe dig godt igennem.